Plejehjem – Egilsstaðir
I forslaget søger vi at skabe et attraktivt, miljøvenligt og funktionelt hjem for byens ældre borgere. Der er lagt vægt på bygningens forhold til landskabet således at både beboere og personale kan nyde godt af udsigten og dagslyset. Målet er at skabe hjemlige enheder, hvor hver beboer får sine private rum og desuden kan nyde fællesskabet i fælles dagligstue og spisestue, som desuden giver mulighed for at være sammen til daglig træning og hygge.